Mit øvrige foreningsliv

At lede, organisere og tilrettelægge er en del af dette at være lærer.

Det er således ikke unaturligt, at mange lærere deltager i landets rige foreningsliv.

Jeg har ikke været en undtagelse.

Hvis jeg skal gå tæt på beskrivelse af min personlighed, kan jeg vist ikke bortforklare, at det ligger i mine gener.

Mine forfædre på gården derhjemme har gennem tiderne beklædte adskillige poster i bestyrelser, råd og nævn. Således blev min far sognerådsformand i Gørding kommune i en meget ung alder, og da han havde været det i en snes år var han medlem af ribekredsens skatteråd lige så længe.

Min mor var jo uddannet husholdningslærer og hun var i mange år organisator af husholdningsforeninger i denne landsdel. Også menighedsrådet i Gørding trak på hendes organisatoriske evner.

Hun havde det heller ikke fra nogen fremmed. Morfar nøjedes ikke med i en ung alder at være med i det banebrydende arbejde inden for andelsbevægelsen som bestyrer på mejeriet Egedal i Millinge ved Fåborg.

Et dagblad på Sydfyn skrev i forbindelse med 50 års jubilæet for Millinge-Østerbys Brugsforening følgende:

Brugsforeningens første formand var den kendte mejeribestyrer på ”Egedal”, A. J. Egedal, der i sin tid på så mange områder var en foregangsmand i sognet. Hans arbejd for Svanninge Foredragsforening er også velkendt. - - - - Stifteren af Brugsforeningen, mejeribestyrer A. J. Larsen Egedal var Brugsforeningens regnskabsfører indtil sin død i 1927

I forbindelse med en udbygning i 1907 lånte han Brugsen 10.000 kr. af egen lomme. Lånet skulle forrentes med 4 % p.a. og afdrages med 300 kr. om året.

Nedenstående vil man se en liste over de tillidshverv, som er faldet i mit lod gennem årene:

Leder af arbejdsteknisk skole i Lem 1954 – 55.

Skoleledernes repræsentant i Skodborg skolekommission 1956 – 60.

Regnskabsfører for Skudstrup Brugsforening 1956 . 61.

Formand for Skodborg Ungdomsforening (ca. 400 medl.) 1956 – 61.

Tilsynsførende for aften- og ungdomsskoleundervisning i Haderslev amt 1958 – 61.

Medlem af Skodborg ungdomsskolenævn. 1956 – 61.

Bestyrelsesmedlem i foreningen ”Landsbyskolernes Eksamensafdeling” 1956 -59 for forberedelse af folkeskoleloven af 1658.

Beskikket af Undervisningsministeriet som censor i faget orientering i 9. og 10. klasse 1961 – 75.

Formand for sammenslutningen af skoleinspektører i Ribe amt 1966 – 80.

Kirkesanger ved Agerbæk kirke 1962 – 70.

Medlem af Danmarks Lærerforenings Repræsentantskab valgt af skolelederne i Ribe og Vejle amter.

Formand for forældreforeningen ved Grindsted Gymnasium 1963 – 70.

Tilsynsførende ved Dansk Forsorgsselskab 1965 -70.

Bestyrelsesmedlem i Ældre Sagen for Ribe amt 1086 – 88.

Leder af og undervisning i EDB for seniorer for Ældre Sagen i Helle kommune 2000 – 06.

Formand for Blåvand Grundejerforening 1987 – 2002.

Formand for Det Radikale Venstre i Ribe amt 1988 – 2000 og 2001- 04.

Folketingskandidat for DRV i ribekredsen 1984 - 96.

Bestyrelsesmedlem for Syddansk Universitetsforening 1980 – 88.

Det Radikale Venstre.

Jeg kan ikke lade være med at give min optagethed af partipolitik en særlig omtale.

Hvis jeg havde været trofast over for min slægt, skulle jeg have været venstremand. Det var jeg også oprindelig. Som barn cyklede jeg Gørding kommune tynd med medlemskort til den partiforening, som Far var formand for. Jeg deltog også i politiske møder i partiet. Således dansede jeg første gang med Karen på et VU-bal i Vejen, medens vi var elever på Askov Højskole og Ladelund Landbrugsskole.

I min tid i Skudstrup var jeg medlem af Venstre, og på et møde på Mikkelborg Kro i foråret 1961 blev jeg sammen med andre valgt som delegeret til landsmødet

Et par måneder efter flyttede vi til Agerbæk!

Mange siger, at DRV er et skolelærerparti, og noget kan der være om det, men for mit vedkommende har det almindelige menneskesyn været meget mere afgørende, end det forhold, at Jørgen Jørgensen var undervisningsminister i 1937 og i 1958, hvor to meget vigtige skolelove blev vedtaget og at Kresten Helveg Petersen har været med til at give disse love perspektiv i hverdagen – jævnfør det engagerede arbejde jeg var med i, da jag var ansat i Skodborg og senere var med til at udvikle i Agerbæk.

Min forgænger som leder af Agerbæk skole, førstelærer Jens August Jensen var meget engageret i radikal politik og en skønne dag fik jeg besøg af Guldagerkredsens folketingsmand A. C. Normann. Han var god at snakke med, også om litterære og eksistentielle spørgsmål. Det var jo i begyndelsen af tresserne og mange i min omgangskreds var meget optaget af nye strømninger på det nationale og internationale plan.

Jeg var menigt medlem her i Fåborg kommune og senere i Helle kommune, men pludselig gjorde man mig til formand for Ribekredsen og dermed ansvarlig for at folketingskandidaten Holger Vesterager fra Grindsted fik en god omtale i pressen. Han roste mig meget for min dåd.

Jeg førte mig ellers ikke særligt frem på den politiske arena, heller ikke som kredsens repræsentant i amtsbestyrelsen, men på et tidspunkt, umiddelbart efter at jeg var blevet pensioneret var der flere i bestyrelsen, der blev utilfreds med formanden. Og på generalforsamlingen var der et par stærke kvinder Grethe Erichsen, Esbjerg og Bodil Tybjerg, Ølgod, der sørgede for, at han blev væltet og at jeg blev valgt.

Jeg havde godt nok været medlem af bestyrelsen for Ældre Sagen, som jeg var med til at få etableret i Ribe amt, og der var kræfter i gang med at få mig valgt som formand, så jeg fik en aftale med den øvrige bestyrelse og blev fri for også at bestride denne post.

At være formand for amtsbestyrelsen var en stor og spændende opgave, som gav mig mange gode bekendte. Navnlig vil jeg fremhæve min næstformand Hans Platz fra Varde.

Hans havde selv været amtsformand for år tilbage, men var stærkt optaget i pasning af sit revisionsfirma. Dog ikke mere, end jeg når som helst kunne ringe til ham og få hans kloge råd. – Han var guld værd! Jeg var formand i to omgange, sammenlagt i 15 år, hvor jeg på heltid var optaget af et spændende arbejde.

Det var og er ikke let for vort lille parti at gøre sig gældende i denne del af landet, der er stærkt domineret af partiet Venstre. I nogle år var Bech Nygåård vor mand i amtsrådet. Da han gik af, lykkedes det os at få valgt to repræsentanter. Den ene af disse var den afgåede landsformand for Dansk Familielandbrug Christian Sørensen, Tirslund, det anden kommunalbestyrelsesmedlem var Jytte Nielsen, Bramming. I sidste periode af amtsrådets historie blev de afløst af den tidligere landsformand Thorkild Møller, som i sin pensionisttilværelse bosatte sig på Fanø.

Posten som amtsformand indebar, at man var født medlem af hovedbestyrelsen, og i hovedbestyrelsen valgte man mig ind i organisationsudvalget, hvilket betød møder i Nyborg 6 – 8 gange om året.

Amtsbestyrelsens vigtigste opgave bestod som sagt i at blive repræsenteret i amtsrådet, hvor partiet skulle have et eller helst to medlemmer. Det lykkedes nogenlunde. Men man skulle også markere sig og gøre sit parti kendt. Derfor skulle der arrangeres møder rundt om i amtet og på anden måde gøre sig til over for vælgerne.

Gode medlemmer, først og fremmest Flemming Just fra universitetet i Esbjerg og Bodil Tybjerg, tog også initiativ til udgivelse af et medlemsblad. Efterhånden blev jeg så dygtig til at skrive på computer, at det var mig, der stod for redigering og udsendelse heraf 6 gange om året.

Sådan så forsiden af vort lille blad ud:

Det var og er ikke ualmindeligt, at man begynder radikale møder med at synge. På et tidspunkt blev Grethe Erichsen, Esbjerg landsformand, og hun vidste, at jeg godt ville synge for til fællessang, og det betød, at jeg i 10 – 12 år lod min baryton lyde over det ganske land, når man i radioen eller i fjernsynet orienterede lytterne om partiets landsmøde på Nyborg Strand.

I 2004 meddelte jeg, at man gerne måtte finde en afløser. Det blev Niels Kristian Refstrup fra Billund.

Min position som amtsformand for DRV betød, at jeg i nogle år blev medlem af bestyrelsen for Vestjysk Universitetscenter. En forening, der havde til opgave at arbejde for bred tilslutning til oprettelse af et universitet i denne del af Danmark. – Et meget spændende og krævende initiativ, som endte med, at man i Esbjerg fik en campus under Syddansk Universitet i Odense på lige fod med Kolding og Sønderborg.

Blåvand Grundejerforening

I 1986, kort efter at jeg var blevet pensioneret, deltog jeg den årlige generalforsamling i Blåvand Grundejerforening. Moster Else og onkel Carl var også med, og under punktet vedrørende valg af bestyrelse tillod Carl at råbe mit navn op.

Jeg blev valgt, og det følgende år valgte bestyrelsen mig til formand.

Det var på sin vis en ret stor opgave, hvor man skulle forholde sig til mangfoldige ting, men da jeg hele tiden havde en fornuftig og samarbejdsvenlig bestyrelse, gav det mig 15 oplevelsesrige år.