I efteråret 1955 var jeg hos frisøren. Her sad i forvejen bestyreren af Skoborg Forsamlingshus – ”Æ banegård" - Laurids Nørgård. Han opfordrede mig til at komme til ungdomsforeningens generalforsamling en af de kommende dage.

Jeg svarede, at jeg godt ville deltage i ungdomsforeningernes møder, men jeg kunne ikke se, at jeg havde ærinde på generalforsamlingen. Jeg var for den sags skyld endnu ikke blevet medlem.

Dagen efter fik jeg samme henvendelse fra Juhl Lund, der havde gården Faarkrog. Ham afviste jeg også, men han sagde, at han ville komme og hente mig, når han kørte til mødet. Han kom også, men jeg afstod atter at modtage den megen venlighed.

Næste formiddag kørte en bil (Henry) i 10-frikvarteret ind i skolegården på Skudstrup skole og ud steg Jørgen Lund, tidligere kontrolassistent med meget mere og Valde Jacobsen. De spurgte om jeg ikke ville have et medlemskort til ungdomsforeningen. Det ville jeg gerne, og jeg ville også godt betale. Det mente de ikke jeg skulle, for foreningsåret var næsten udløbet, men når jeg nu havde fået medlemskortet i hånden, var jeg jo valgbar, og jeg blev oplyst om at jeg aftenen i forvejen var valgt ind i bestyrelsen.

På det konstituerende bestyrelsesmøde hos Peder Rahr Schmidt blev jeg valgt som kasserer det første år og derefter de følgende år som formand.

Det var en meget, meget stor oplevelse for mig at leve i dette sogn med så mange iderige mennesker og socialt engagerede personer, der kunne samarbejde og selv i moden alder være med til at få unge mennesker med i frit og forpligtende fællesskab.

Sognet havde ca. 1.700 indbyggere og foreningen havde et medlemstal på ca. 500. Med andre ord var et stort flertal af alle voksne personer medlem af denne forening. Det var noget over standarten, men rundt om i fædrelandet var der lignende foreninger.

Forestil dig:

1. at der ikke var fjernsyn og at radioen kun havde én kanal,

2. at EDB- og duplikatorteknik ikke eksisterede,

3. at unges transportmulighed op til omkring de 25 år var begrænset til en cykel,

4. at videregående uddannelse udover konfirmationsalderen var forbeholdt et absolut mindretal,

5. at forældregenerationen var optaget af deres oplevelser på højskoler og

6. at man var i en udviklingsfase efter en netop overstået verdenskrig -–Den anden inden for knap 1½ menneskealder.

Dertil kom, at vi jo var i Sønderjylland, og at udlændigheden fra 1864 til 1020 stadig var grundlag for egentlig nationalitetsfølelse og grænsekamp.

Jeg vil anskueliggøre noget af dette liv – for der var tale om liv – ved at vise nogle af de årsprogrammer, som ungdomsforeningen i samarbejde med ungdomsnævnet, husmoderforeningen, Idrætsforeningen, K. F. U. M og K og borgerforeningen udsendte til alle husstande i sognet.

Alene sådan en praktisk ting, som at udgive disse årsprogrammer vidnede om organisationstalent og om vilje til samarbejde. – Man aftalte allerede ved sæsonens begyndelse, hvilke aftener man kunne arrangere noget uden at genere andre foreninger. Mødestedet var man fælles om. Den tidligere endestation for den sønderjyske klejnbane var indrettet som forsamlingshus (se billedet).

Danske Samfund havde siden nazisternes magtovertagelse i 1933 haft stor betydning for national bevidst optræden spec. i Sønderjylland, bl. ved afholdelse af afstemningsfest, genforeningsfest og Kongens fødselsdag. Formanden i Skodborg var Viggo Larsen. Han foranledigede at fra 1947 blev det henlagt til ungdomsforeningen at markere afstemningen den 10. februar.

Ungdomsforeningen stod for en fortættet virksomhed. Der var mindst et foredragsmøde el. lign. hver måned og dertil 7 hold gymnaster og 7 håndboldhold, samt kursus i folkedans og moderne dans foruden klubaktiviteter for de 14 – 18 årige.

Ved møderne var der altid fællessang med forventning om, at Karen akkompagnerede ved klaveret.

Arrangementer, der ikke er omtalt i de trykte programmer:

Foredrag og lignende:

Besøg af ungdomsforeningen fra Sundby på Mors og unge fra Agtrup, Jens Gunni Busch holdt båltale. Udflugt til Askov, Skibelund m.m.

Efterårsmøde med Forstander Gustav Bengtson, Lollands Højskole

Clausen Lund orienterede om økonomiske spørgsmål

Kunstmaler Dueholm fra Gadbjerg

5. majfest med Jørgen Bøgh: ”Om vor nationale mulighed”

Efterårsmøde med Erik Staffelt, Ågård

Poul Olesen, Sdr. Omme

Sangaften med skoleinspektør Larsen Pedersen, Gørding – ”De nåede færgen”

Arne Jørgensen, Esbjerg om oprettelse af ungdomsklub

Efterårsmøde med Helge Skov og forstander Uffe Groesen, Vallekilde om jødefolkets historie

Fællesmøde med Museumsdirektør H. P. Hansen, Herning.

Efterårsmøde med Graugaard Sørensen, Hoptrup om Rom og Neapel

Karen og Knud Larsen: En Jeppe Åkjær aften.

Sommerfester:

Andelsteateret spillede ” Der ligger et hus”

Studenterkredsen spillede ”Heksejagt”

Sct. Hansfest med Karel Capeks skuespil ”Insektliv”.

Sct. Hansfest som fællesarrangement til fordel for flygtningehjælpen 8.045,45 kr

Sct. Hansfest med skuespillet Kanariefuglen. Ivar Frehr havde instrueret

Udflugter:

Tur til Fuglsø og Mols Bjerge. Afslutning på Hvilsted Kro sammen med Harte Ungdomsforening

Cykeltur i Troldeskoven med Alfred Grejsen som guide.

Vandring i naturen med Leo Novrup

Tur til Haderslev, Slivsø, Kalvø, Rundemølle, Løjtland med lærer Holdt, Rugbjerg som guide.

Cykeltur rundt i sognet med Hermansen og museumsinspektør Haderslev som guide.

To busfulde til Ladelund, Hølund Søgård, Læborg, Vittrup, Billund, Sdr. Omme dambrug med afslutning sammen med Vorbasse ungdomsforening.

Udflugt til Sydslesvig: Chr. Poulsenskolen, Christianslyst, ad Slien til Slesvig, Dannevirke, Nydambåden, Domkirken, Isted, Sankelmark, Hjaruplund Højskole

Udflugt til Vestslesvig og Frisland med overnatning

Amatørskuespil:

Jørgen Carlsen indstuderede ”Tre mænd i sneen”

Hjemmeaften med Kaj Munks ”Rasmine”

Avery Hopwood ”Bedre Folks børn”. Ivar Frehr var instruktør

Festaftener for markering af 4. maj 45.

Talere:

Professor Jørgen Hæstrup. Odense

Biskop Øllgaard, Odense.

Thorkild Kristensen

Talere ved afstemningsfester

Professor Troels Fink, der senere blev konsul i Sydslesvig